Etter at jeg flyttet tilbake til Kråkerøy, står en blåveistur til Bjørnevågkilen høyt oppe på lista over hva jeg ønsker å gjøre hver vår.
Ikke det granne rart, når vi har verdens (objektivt sett :)) vakreste blåveissted i nærheten. Etter at jeg flyttet tilbake til Kråkerøy, står en blåveistur til Bjørnevågkilen høyt oppe på lista over hva jeg ønsker å gjøre hver vår. Alle som bor i dette området kjenner til denne fantastiske lia som lyser mot deg – et blått teppe av de kjæreste vårlige villblomster som jeg kjenner til. Nemlig blåveis – Hepatica nobilis eller Anemone hepatica.
Her gjelder i høyeste grad «se, men ikke røre». På den måten er dette et vårlig skue som er for alle som vil ha noe vakkert å hvile øynene på hver vår.
På Facebook så finnes det en gruppe som heter «Når du er fra Kråkerøy» En liknende gruppe som finnes de fleste steder med respekt for seg selv.
HAGETIPS!
Hvordan du enkelt kan lage serviettringer av bjørkeris finner du her
Jeg delte noen bilder i ovennevnte gruppe, og hva dukket opp i kommentarfeltet? Den beste kjærlighetshistorien jeg har hørt på lenge. Nyt historien og bildene som jeg håper kan gi deg noen gode vårfornemmelser.
Velkommen til kjærlighetshistorien som ender med ekteskap og en blåveistur til Bjørnevågkilen
Våren 1952 gik jeg en af mine vanlige ture i skoven nær den dansk-tyske grænse. Formålet var at grave op nogle små blomstrende planter til en påskeskål som gave til min mor.
Jeg fandt hurtigt de ønskede planter, da en norsk soldat dukkede op, han var på jagt efter en Anemone, sagde han, og dette sted ved skovkanten måtte jo være den ideale plads til denne plante, forklarede han mig. Og jeg svarede ham, at den altså ikke findes i denne skov. Aldeles ikke! Men han gav sig ikke, og spurgte lidt opgivende, om jeg forstod, hvilken blomst han taler om.
Leberblümchen! Var mit svar, på tysk kalder vi den altså Leberblümchen! Og jeg savner den selv, for jeg boede en gang et sted, hvor den voksede frodigt som et skovbundtæppe!
Da begyndte Nordmanden at fortælle mig om øyen der hjemme, og om en vej hen til en gård med et tæppe langs siden af blå Anemoner, som forsynede ham og mange andre hver eneste vår med blomster til en buket!
Kjærlighet + blåveis = sant
Vi begyndte at tale lidt sammen om lidt af hvert. Men så begyndte han at fotografere mig, skønt jeg gav tilkende, at jeg brød mig ikke om det! Og så skønnede jeg, at det var på tide at skynde sig langt væk!
Nå, vi mødte i den følgende tid hverandre 4 eller 5 gange ganske tilfældigt , og hver gang et andet sted hist og pist i skoven eller midt i byen. Det måtte jo ende på nogen måde!
Før Helge rejste tilbage til Norge talte vi om, at vi nu hørte sammen! Året derpå blev vi viet i Kråkerøy Kirke.
Ja, og hvert forår havde vi selvfølgelig vor gang til vejen ved Bjørnevågen.
Det er bare så længe siden. -Ruth Ross Karlsen fra Kråkerøy-
Tusen takk, Ruth, at du delte din kjærlighetshistorie og deres årlige blåveistur med meg og mange andre.
Driving av kvist – start våren med blomstring inne!